En tale for en hjemmeside

Allerede før jeg afleverede speciale begyndte jeg at undervise i mit eget firma, Retorisk Tale, og på CBS. Jeg elsker at undervise og møde mennesker fra mange forskellige personlige og professionelle baggrunde! De seneste par år er jeg nok blevet mest kendt for mit arbejde med knirk: https://www.youtube.com/watch?v=oEiwDfJ1ZWw

Men jeg laver altså også andre ting (heldigvis!) Jeg underviser primært i mundtlig retorik, dvs. taleskrivning, speak, oplæsning og stemmebrug. Men jeg kan også hjælpe med artikelskrivning og argumentation.

Største ønske lige nu: at få min hjemmeside tilbage!

Hvad er din baggrund og hvad laver du?: Cand.mag. i retorik med stemmebrugsprofil, lavet meget teater og underviser nu privat og på universiteter
Hvad er du god til og hvad kan du tilbyde?: Jeg er underviser og retoriker og kan hjælpe dig med taleskrivning og stemmebrug. De seneste par år har jeg fået lov til at give 10 gode råd til bryllupstalen i forskellige aviser og ugeblade. Derudover har jeg hjulpet privatpersoner med brudens tale og morens tale til konfirmationen. Jeg underviser på KU, CBS og i mit eget firma med argumentation og evnen til at bruge stemmen hensigtsmæssigt og overbevisende, så den ømme kærlighedserklæring ikke bliver råbt ud, og så motivationstalen kan høres helt ned i den anden ende af salen.
Hvad leder du efter?: Til gengæld ønsker jeg mig hjælp til min hjemmeside www.retorisktale.dk som for et par måneder siden blev hacket. Jeg savner mit gamle wordpress-tema eller som minimum et tema som er en værdig erstatning og som ikke har kommentarfelter på alle sider. Jeg er også villig til at bytte med andre kompetencer, fx øvelser til et overbelastet knæ eller sparring i bryllupsplanlægningen. Lad mig høre hvad du kan tilbyde.

Offentlig diskussion (7)

Missing

Jakob A

2 år siden

Som medlem af håndværkerstanden kan det undre mig, at den uddannede del af befolkningen ikke er opmærksomme på, at bytte med ydelser, der ligger inden for ens fagområde er stinkende skattepligtigt! Men good luck....

Foto   thea sejr

Thea S

2 år siden

Hej Jakob

Du har helt ret: systematisk udveksling af tjenester er skattepligtig. Men så længe det har karakter af enkelststående rådgivning eller erfaringsudveksling, som der lægges op til her på Brainshare, og der ikke udveksles penge, så er det skattefrit. Du kan læse mere om det på Skats hjemmeside: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=69025

Dette gælder uanset om det er inden for ens fagområde eller ej.

Bedste hilsner Thea

Missing

Jakob A

2 år siden

Jahej,

Systematikken kommer ind i billedet når sædvanlige småydelser - som fx rengøring, der ellers er skattefri - bliver sat i løbende aftaleform med komersiel karakter.

På samme opslag, som du refererer til, anfører SKAT et eksempel med en murer, der bytter ydelser med en autolakerer: det tror jeg da minder mere om de handler, der lægges op til på brainshare....

Jeg har en isoleringsforretning og må gerne give gratis rådgivning til kunder i håbet om en opgave, men i det øjeblik jeg modtager en modydelse er bytteforholdet skattepligtigt. En faglært tømrer, der bygger hus til sig selv bliver beskattet af værdien af eget arbejde. Jeg kan ikke forestille med mig, at en retoriker, der vil øse af den viden, hun har tilegnet sig i vores uddannelsessystem - og oven i købet definerer den ønskede modydelse - kan gøre det ubeskattet. Den sidste wordpressside, jeg fik lavet, kostede vel 15.000!

Hvis det imidlertid er tilfældet, så emigrere jeg til Den Centralafrikanske Republik.

Men som før nævnt: jeg ønsker dig held og lykke med forehavendet og følger debatten de kommende dage med stor interesse.....

Mange hilsner Jakob

Foto   thea sejr

Thea S

2 år siden

Jeg er glad for din interesse i forehavendet. Jeg har det på samme måde ☺ Så du TV2-indslaget her til aften? Jeg fik ikke lavet min hjemmeside, men Sebastian fortalte mig i hvilken rækkefølge jeg skulle lede efter/ beslutte design, billeder og logo. Jeg fik heller ikke afhjulpet hans hurtige tale og nervøsitet ved at tale i større forsamlinger på den time vi havde sammen (begge dele er et større arbejde og forløb). Men jeg fik fortalt hvad han skal være opmærksom på og gav ham et forsmag på et stemmetræningsforløb. Hvis han så vælger at hyre mig som stemmetræner, så skal jeg selvfølgelig nok opgive det til skat sammen med mine øvrige indtægter. Hvis jeg vælger at Sebastian skal rentegne mit logo og få min hjemmeside til at være responsiv, så går jeg stærkt ud fra at det også kommer til at fremgå i hans regnskab. Der er ikke tale om at nogen af os løser den andens opgave og bygger et hus eller lakerer en bil.

Jeg skulle lige google Den Centralrepublikanske Republik. Det ser da dejligt ud - der skulle være nogle flotte nationalparker og vandfald.

Missing

Jakob A

2 år siden

Ja man kan nærmest fornemme strygerne i baggrunden! Sender et postkort, når jeg kommer frem...

Foto   thea sejr

Thea S

2 år siden

Det vil jeg glæde mig til. Jeg går ikke ud fra at du vil have noget til gengæld.

Missing

Fjernet bruger

6 måneder siden

Hej! Vi er to kandidatstuderende på CBS der er i gang med vores afsluttende speciale. I den forbindelse søger vi BrainShare brugere til at besvare vores spørgeskema om BrainShare. Det ville være en kæmpe hjælp for os hvis du kunne bruge 2 minutter af din tid til at hjælpe os med en besvarelse. På forhånd tusind tak. Hilsen Julie & Sigurd

Link til spørgeskema: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSckqc094lraX-vVWL37kmVgmseDPQQe0cviTL1JuhPxSDdl_A/viewform?usp=sf_link

Du skal logge ind for at sende en ny kommentar.